Permagreen Grønland A/S er en større entrepenørvirksomhed med hovedkontor i Grønlands hovedstad Nuuk og med afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq og Qaqortoq. Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere, funktionærer, tømrer, betonfolk, maskinfolk mm. Vi har mere end 50 års erfaring i Grønland og laver alt indenfor bygge- og anlægsbranchen. Vi betragter os selv som en moderne virksomhed, der udvikler sig i takt med tiden.

PERMAGREEN er en sammensætning af ordene 'permanent' og "Greenland". Med navnet ønsker vi at markere os som en seriøs og stabil virksomhed i Grønland.

 

Det hele startede med

at J.P. Knudsen fra København sejlede med en motorskonnert til Qaqortoq for at gå i land med en flok tømrersvende. J. P. Knudsens firma i København hed Adserballe & Knudsen A/S, og de grønlandske aktiviteter var en vigtig del af firmaet med byggerier både i Vest- og Østgrønland, fra Station Nord til Nanortalik.

I takt med, at aktiviteterne blev større, blev filialen i 1975 til et selvstændigt grønlandsk indregistreret aktieselskab ved navn Permagreen Entreprenørselskab A/S. Selskabet udførte mange opgaver bl.a. byggeri og renovering af boliger, skoler, børnehaver, fiskefabrikker og kajbyggerier i store dele af Grønland.

I 1992 gik Permagreen Entreprenørselskab A/S konkurs på grund af nedgang i markedet. Senere samme år blev aktiviteterne genoptaget i et nyt selskab - Permagreen Grønland A/S. På dette tidspunkt havde Permagreen Grønland A/S hovedafdeling i Sisimiut og afdelinger i Nuuk og Maniitsoq.

I 2002 fusionerede Permagreen Grønland A/S med Entreprenørkompagniet Aps, som havde afdelinger i Qaqortoq og Narsaq. I 2004 flyttede hovedkontoret til Nuuk og i dag består Permagreen Grønland A/S af hovedafdelingen i Nuuk samt afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq og Qaqortoq.

Permagreen Grønland A/S i dag…

er i rivende udvikling. Visionen er at være Grønlands førende lokale entreprenørselskab, som leverer entrepriser af højeste kvalitet, og som skaber merværdi for alle involverede parter.

 

Vores bærende værdier bygger på:

  • Åbenhed: Vi ønsker gennemskuelighed i den måde vi driver virksomhed på. Vi tilstræber åbenhed i relation til kolleger og samarbejdspartnere.
  • Kommunikation: Vi skal kommunikere på en måde, der er tilpasset hver enkelt og professionelt klarlægge hvad parterne hver især kan forvente af samarbejdet.
  • Udvikling: vi skal stræbe efter langsigtet udvikling på alle niveauer
  • Pålidelighed: vi tager ansvar og gør det vi siger vi gør
  • Enkelthed & fokus: Vi søger enkle løsninger og fokuserer på det der skaber merværdi for kunden, virksomheden og medarbejderne.
  • Vi bestræber os ligeledes på at være en god arbejdsgiver for alle vore medarbejdere.
  • Vi har desuden fokus på uddannelse

 

Nysgerrig?

Se mere om os på www.permagreen.gl

 

Permagreen Grønland A/S har mere end 50 års erfaring inden for bygge- og anlægsprojekter i
Grønland. Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq og Qaqortoq.

Læs mere om livet i Grønland på denne hjemmeside: www.Leeloo1.dk, hvor en af vore medarbejdere, Herluf Grønlund fra Qaqortoq, fortæller og viser billeder.