GrønlandsBANKEN er banken for alle i Grønland. Med en balance på 4,1 mia. kr. har vi styrken til at være bedst i Grønland.

Vi ejes af godt 2.700 aktionærer, har fem filialer samt repræsentation i alle øvrige byer og bygder i Grønland via samarbejdspartnere.

Vi er en fullservice-bank med egen erhvervs-, udlands- og investeringsafdeling. Vor velfungerende netbank på dansk, engelsk og grønlandsk kan bruges over hele landet – og i resten af verden.

Vore 60.000 kunder betjenes af over 100 lokale og engagerede medarbejdere. I marts 2010 omtalte dansk og grønlandsk presse os som et af Rigsfællesskabets mest solide banker.

Vort hovedsæde ligger i hovedstaden Nuuk, hvor vi i 2009 flyttede ind i vor nye bygning midt i byens centrum. Vi tager samvittighedsfuldt del i det samfund, som vi er en naturlig del af – både på nationalt og lokalt plan. Vi ser os som det naturlige omdrejningspunkt for alt fra støtte til kultur, sport og iværksætteri over børneopsparing og boligdrømme til etablering af egen virksomhed.

Vi har en naturlig forståelse for de særlige forhold, der gør sig gældende i et samfund som det grønlandske. Vi er bevidst om vor rolle i samfundet, og bankens værdier kan ikke kun gøres op i det, der ligger i boksen.

Vi sætter en ære i at være en af Grønlands mest attraktive arbejdspladser og bruger mange ressourcer på uddannelse og personalepleje. GrønlandsBANKEN skal nemlig ikke blot være et rart sted at komme for kunderne. Den skal også være et rart sted at arbejde for de mennesker, som vælger at være en del af den.

Drømmer du om et job i GrønlandsBANKEN, er du altid velkommen til at skrive til os på adressen plo@banken.gl. Vi tager din ansøgning alvorligt. Har vi ikke en ledig stilling, gemmer vi din ansøgning og vender tilbage til dig, når tiden er til det.

Du kan også få tilsendt vor medarbejder-dvd, der fortæller, hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN – og ikke mindst, hvor nemt det er at flytte til Grønland med sin familie. Skriv til plo@banken.gl for at få dvd’en tilsendt.

Ønsker du at være kunde i GrønlandsBANKEN, vil vi også gerne høre fra dig. Besøg vor hjemmeside på www.banken.gl og læs mere om, hvad vi kan gøre for dig.